Ugens profil #8 - Andreas Lambert

Tobias Pørtner
11. Januar 2010, 10:00

Andreas Lambert er sandsynligvis den squashspiller/træner i Danmark, der bruger allermerst tid på banen. Han blev for ikke alt for længe siden udnævnt til assisterende landstræner, og har desuden i 2009 startet firmaet Squash Pro, hvor igennem han sammen med to andre udbyder træning i hele Danmark.
2009 var også et godt år for den ambitiøse århusianer ift. hans personlige ambitioner, da han i denne sæson er kravlet op på sin højeste placering nogensinde på danmarksranglisten.

Navn og alder
Andreas Lambert
28 år gammel

Hvor startede du din squashkarriere og hvilke klubber har du tidligere repræsenteret?
Jeg startede min squashkarriere i Lystrup Squash Klub som jeg repræsenterede frem til sæsonen 2000/2001. Jeg flyttede herefter til Skovbakken Squash Klub som jeg spillede for i elitedivisionen frem til 2006/2007. Jeg har spillet for Kolding KFUM fra midten af sæsonen 2007/2008.

Hvad er din aktuelle rangering på Danmarksranglisten (eventuel rangering på PSA eller WISPA?
Jeg ligger pt. nr. 10 på danmarksranglisten.

Hvad er din højeste rangering i Danmark og eventuelt PSA/WISPA?
Min højeste rangering er nr. 10 :)

Spiller du (eller har du spillet) på det danske landshold?
Nej.

Hvilke mål har du for sæsonen og hvilke mål har du for din squashkarriere?
Jeg håber meget på at Kolding KFUM kan vinde grundspillet hvilket vil give os rigtig gode muligheder for at vinde SLUTSPILLET.

Jeg håber også meget på at jeg kan opnå en Top4 placering i en challenger-turnering i denne sæson.

Jeg vil gerne fortsætte min positive fremgang og opnå en landsholdsplads i løbet af de kommende år. 

Hvad er din største squashmæssige styrke og svaghed?
Styrke: Min teknik kombineret med min råstyrke gør at jeg kan lægge et godt tryk i mit grundspil.

Svaghed: Jeg mangler somme tider variation i mit spil.

Er du sponsoreret? Hvis ja, af hvem?, hvilken ketcher bruger du?, hvilke sko spiller du i?
Jeg er sponsoreret af Harrow. Jeg spiller med VAPOR-modellen som jeg mener giver mig ekstremt god føling uden at jeg går på kompromis med power.
Jeg spiller i Harrow´s THRASH model som føles ekstremt let samtidig med at den giver god støtte og støddæmpning.

Hvorfor bruger du netop det udstyr du bruger?
Harrows VAPOR-model er den bedste ketcher jeg nogensinde har haft. Harrow laver generelt ekstremt lækkert udstyr. Både tøj, ketchere og sko. Og så er det jo noget andet end det man normalt ser over det hele i DK. Det gør jo ikke noget.

Hvem ser du op til som squashspiller?
Jeg beundrer mange forskellige typer squashspillere.

Peter Nicol var en ekstremt god ambassadør for sporten, samtidig med at han var meget disciplineret både på og uden for banen.

Jonathon Power var fantastisk at se på. Man vidste aldrig hvad man kunne forvente. Både teknisk og psykisk. Squashsporten har brug for den slags personligheder.

Hvad er din pinligste oplevelse i squashmæssig sammenhæng? (Det kan være dine shorts er flækket under kamp, alt mellem himmel og jord).
Jeg kan faktisk ikke rigtigt komme i tanke om noget lige nu...

Alt det andet

Når du ikke bruger tiden på squash, hvad beskæftiger du dig så med? (Det kan være en hobby du bruger meget tid på)
Personlig udvikling, bøger, familie og venner.

Hvilken uddannelse har du?
HA-International fra Handelshøjskolen i Århus.

Studerer lige nu Kandidat i Strategi og Ledelse.

Hvilket job har du?
Jeg arbejder i Dansk Squash Forbund som Assisterende Landstræner i Jylland.

Hvad er din yndlingsfilm? - hvorfor?
Good Will Hunting - Fantastisk historie...

Hvad er din livret?
Min egen hjemmelavede Lasagne.

Hvad har været din største oplevelse til dato? (Ikke squashmæssigt)
Alle mine rejser til Australien.

Hvis du skulle ud på en øde ø, hvilke tre ting ville du medbringe?
LapTop, Ipod og slippers.

Hvorfor valgte du lige squash?:
Squash har jo ALT. Fysisk udfordrende, Mentalt udfordrende... og så møder man nogle gode mennesker igennem sporten...

Som afslutning, fortæl os noget vi ikke ved om dig?
Jeg er britisk statsborger... min far er englænder og min mor er tysker :)

Kommentarer

John Lambert siger:11. Januar 2010, 21:34Andreas var (måske) for beskedent at nævne, at han har spillet flere gange for det danske cricket landshold. Såfremt det lykkedes ham at opfylde ambitionen om at opnå et landsholdsplads i squash, så er der nok ikke så mange der kan sige, at de har repræsenteret Danmark i to sportsgren. Og helt sikkert ikke andre britiske statsborgere! I al beskedenhed kan jeg sige, at han har de to sportsgren fra sin far. Han blev dog bar MEGET bedre til dem :-( ;-)
PS. Godt at se, at så mange fra Andreas’ første klub – Lystrup – mødte op til Århus Mesterskabet i Egå sidste weekend…..
PPS. De ansvarlige skal have STOR rose for en god, alsidig og altid aktuel website.
Tobias Pørtner siger:11. Januar 2010, 21:50Hej John,

Tak for hjælpen med billeder til artiklen og rosen!

Hvis Andy lykkedes med sit mål mht. landsholdet vil det virkelig være imponerende - at repræsentere sit land i to forskellige sportsgrene er noget af en bedrift.

I så fald kan han, næsten, blive vor tids Knud Lundberg (1920-2002), som i løbet af sin sportskarriere formåede at blive dansk mester og komme på landsholdet i hele 3 sportsgrene (fodbold, håndbold og basketbold).
John Lambert siger:11. Januar 2010, 22:01Hej Tobias - vil nødig spille mod dig i Trivial Pursuit! Men Knud Lundberg var nok dansker (af navn, i hvert fald ;-)
PS. Har ofte problemer med kontroltekst. særligt tallet 0 og bogstave O, tror jeg. SKAL bogstaverne skrives med stort??
Andreas Lambert siger:11. Januar 2010, 22:04Fantastisk at man skal ind på Sqo for at få sin fars anerkendelse :)

Jeg er glad for at Tobias sammenligner mig med Knud Lundberg. En landsholdplads i Squash vil selvfølgelig stadig betyde at jeg mangler en enkelt sportsgren for at nå på niveau med ham... men jeg håber da virkelig på, at man så ser på hvilke sportgrene man så er kommet på landsholdet i... helt ærligt... squash og cricket er da helt klart større end f.eks håndbold og fodbold ;)

Nååhhh.... Men jeg må vel hellere presse chefen lidt til at udtage mig ;)
Tobias Pørtner siger:11. Januar 2010, 22:27Hej John,

Jeg oplever også engang imellem det problem, men tror ofte det er fordi man ikke lige kan se forskel på eks. 0 og o, samt 8 og B.

Hvis du opretter en bruger slipper du dog helt for dette problem, så skal du blot logge ind når du går på SQO. :-)
Jacob Nørmark Hansen siger:12. Januar 2010, 01:35God artikel! Lambert er altid glad og imødekommende når man sejler rundt til et stævne - så det er bare dejligt! Også et thumbs up til ham og torp for Århus Mesterskaberne. Der var plads til alle, selvom der var super mange mennesker - og hyggen var i hovedesædet.

- Jacob
Andreas Lambert siger:12. Januar 2010, 10:24Tak for de pæne ord Jacob :)
Du har tydeligvis ikke stiftet bekendtskab med min "mørke" side.... Også kendt som JOHN SEARS siden....
Han kommer frem somme tider ;)
MP siger:12. Januar 2010, 11:28En side som vi andre i høj grad har stiftet bekendtskab med.
Spørg evt. Tobias Pørtner eller Thomas Pilak hvor mange ubehageligt knyttede Sears-næver de har set, når Andreas har vundet et point over dem...
MP siger:12. Januar 2010, 13:06Dog er det vigtigt at gøre opmærksom på, at the dark side udelukkende viser sig på banen ;-)
Samir Munir siger:12. Januar 2010, 14:04Hej Andy,

Har sagt det før - men siger det igen. Er super glad for at have mødt dig i Århus - fedt at du har fået mig i gang med squash igen efter 12 års pause. Dit væsen er fantastisk alsidigt (jacob, en overnatning i Andys selskab er Herning skal nok afsløre hans mørke sider og ting du ikke vil vide om...). Altid smil og positivt approach fra din side! Er sikker på at du nok skal nå dine mål!

samir

Tilføj en kommentar

Når du ikke har oprettet en bruger, skal du angive dine oplysninger hvergang du skal kommentere på indhold. Du kan oprette en bruger, det er gratis og tager kun få minutter.

Copyright Squashonline.dk © 2007 - 2012