Kristian Frost ude i Dublin efter god skalp

Tobias Pørtner
01. September 2010, 23:26
Her ses Kristian Frosts overmand, Christ Simpson.

Efter en tur gennem kvalifikationen som bød på to sejre for den danske mester, måtte Kristian Frost se sig slået i sin første kamp i hovedrunden af Cannon Kirk Homes Irish Open 2010 i Dublin.

Qua sin rangering som nr. 96 i verden var Kristian sikret en kamp mod en lavere rangeret spiller i 1. runde af kvalifikationen. Her trak han engelske Niell Hitchens, som pt. rangerer som nr. 113 på PSA-ranglisten og Kristian viste fra starten at han var mand nok til at tage favoritværdigheden på sine skuldre, da han vandt de to første sæt sikker med 11/6 11/7. Herefter tog kampen dog en drejning, og englænderen kæmpede sig tilbage i opgøret og tog 3. sæt med 5/11 og var også blot få bolde fra at vinde 4. sæt.
Kristian kunne dog til sidst ånde lettet op, da han formåede at lukke kampen efter 59 minutter med 12/10 i 4. sæt.

Kvalifikationsfinalen bød på et opgør mod australske Matthew Karwalski som rangerer 20 pladser højere end Frost. At være underdog så dog også ud til at passe Kristian og han formåede at kvalificere sig til hovedrunden via en forholdsvis sikker sejr på 11/4, 10/12, 11/2, 11/7 og dermed sikrede han sig en kamp mod engelske Chris Simpson, der for nogle år siden var den altdominerende faktor i europæisk juniorsquash.

Nu er Simpson efterhånden blevet 23 år, og selvom han aldrig for alvor har formåede at leve op til de store forventninger der var til ham for nogle år siden, er han stadig langt bedre rangeret end nogen dansker på PSA-ranglisten som nr. 52.
Det er han dog langt fra ene om, hvilket kommer til udtryk ved at englænderne har hele 17 spillere (!) liggende over den bedst rangerede dansker i verden.
Trods en god fight fra Kristian, der trak kampen ud i 46 minutter, kom han dog aldrig for alvor tæt på en sejr over Simpson og han måtte til sidst se sig slået i tre sæt med 11/7, 11/3, 11/5.

Samlet var udbyttet i Dublin dog slet ikke så ringe for Kristian Frost, da han altså kom længere i turneringen end han oprindeligt var seedet til, og han fik dermed en god optakt til denne weekends holdrunde hvor han får debut for sin nye klub KSK i lokalbraget mod Birkerød.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til nyheden!

Tilføj en kommentar

Når du ikke har oprettet en bruger, skal du angive dine oplysninger hvergang du skal kommentere på indhold. Du kan oprette en bruger, det er gratis og tager kun få minutter.

Copyright Squashonline.dk © 2007 - 2012